Jeg har arbejdet med kommunikation i næsten 20 år, og i al den tid har jeg interesseret mig for at måle effekten af min kommunikation.
I dag hjælper jeg virksomheder, organisationer og myndigheder med at kæde deres kommunikationsmål sammen med deres forretningsmål på en måde, så de målbart kan påvise, at deres kommunikation er forretningsunderstøttende. Det som vi på engelsk kalder for ‘communication Outcome’ og ‘business Impact’.
I min rådgivning tager jeg udgangspunkt i egne erfaringer blandet med international Best Practice – ikke mindst fra AMEC, the international Association for Measurement and Evaluation, der er verdens førende brancheorganisation for kommunikationsmåling, og som jeg har været medlem af siden 2014.
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan kommunikationsmåling kan styrke jeres afdelings arbejde, tager jeg altid gerne en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe jer.